Delmængde
Hvis vi ser på mængderne:
B={1,2,3,4} og A={3,4}
Så kan vi se, at alle elementerne fra A er med i B.
Det skriver man som:
Det kan også beskrives som, at A er mindre end eller lig med B.
B er ikke en delmængde af A, da der er tal i B, som ikke findes i A.
Eksempel:
En klasse skal spille fodbold og deles op i to hold.
Hvert hold er en delmængde af hele klassen.
Delmængde

A er en delmængde af B, da alle elementer i A er med i B.
Ægte delmængde
Hvis vi igen ser på mængderne:
B={1,2,3,4} og A={3,4}
A er en delmængde af B, men A er også en ægte delmængde af B, da B har elementer, der ikke er med i A.
Det skriver man som:
Det kan også beskrives som, at A er mindre end B.
Delmængde

A er en delmængde af B, da alle elementer i A er med i B.