Delmængde

Hvis vi ser på mængderne:

B={1,2,3,4} og A={3,4}

Så kan vi se, at alle elementerne fra A er med i B.

Det skriver man som:

A\subseteqB

Det kan også beskrives som, at A er mindre end eller lig med B.

B er ikke en delmængde af A, da der er tal i B, som ikke findes i A.

Eksempel:

En klasse skal spille fodbold og deles op i to hold.
Hvert hold er en delmængde af hele klassen.

Delmængde

A er en delmængde af B, da alle elementer i A er med i B.

Ægte delmængde

Hvis vi igen ser på mængderne:

B={1,2,3,4} og A={3,4}

A er en delmængde af B, men A er også en ægte delmængde af B, da B har elementer, der ikke er med i A.

Det skriver man som:

A\subsetB

Det kan også beskrives som, at A er mindre end B.

Delmængde

A er en delmængde af B, da alle elementer i A er med i B.