Hvad betyder regnearternes rækkefølge?
Regnearternes rækkefølge beskriver hvilke dele af et regnestykke, som skal regnes ud først.
Regnearternes hierarki
Hierarki er et andet ord for „noget er vigtigere end noget andet‟.
I oversigten skal man starte fra toppen og bevæge sig nedad.
1. Parenteser
2. Potens og rod
3. Gange / dividere
4. Lægge sammen / trække fra
Det vil sige, man skal gange, førend man lægger sammen, og parenteser skal altid regnes ud først osv.
Eksempler på regnearternes rækkefølge
Gange og dividere udregnes før plus og minus.
Eksempel:
 | Gange skal regnes ud før plus, så vi udregner: 2 * 2 = 4 |
 | Nu kan vi lægge sammen: 2 + 4 + 2 = 8 |
| 8 | Resultatet bliver: 8 |
Parenteser udregnes før gange og dividere.
Eksempel:
 | Parentesen skal regnes ud først: 2 + 2 = 4 |
 | Så skal gange regnes ud: 2 * 4 = 8 |
 | og så kan vi lægge sammen: 2 + 8 = 10 |
| 10 | Resultatet bliver: 10 |
Potenser og rødder udregnes før gange og dividere.
Eksempel:
 | Parentesen skal regnes ud først: 2 + 2 = 4 |
 | Så skal potensen regnes ud: 4^2 = 16 |
 | Vi skal herefter regne gange ud: 2 * 16 = 32 |
 | og til sidst kan vi lægge sammen: 2 + 32 = 34 |
| 34 | Resultatet bliver: 34 |
Rækkefølgen af led og faktorer
Nogle af regnearterne må man bytte om på eller ændre, så de er nemmere at regne med, hvis man følger disse regler:
Man må gerne bytte om på plus:
Man må gerne bytte om på gange:
Man kan lave minus om til plus ved at ændre fortegn:
Man kan lave dividere om til gange ved at vende brøken:
(Alle heltal kan skrives som en brøk med „1‟ som nævner.)
