Snyd med diagrammer

Man skal altid være skeptisk, når man ser på diagrammer.
De kan nemlig bruges til at vise lige præcis det, som man gerne vil fortælle.

For eksempel:

Søren, som får 100 kr. i lommepenge om måneden, vil meget gerne vil have 50 kroner mere.

“Se, far og mor,
jeg får kun den røde søjle i lommepenge.
Hvis jeg får 50 kr. mere,
så er det ikke særligt meget mere.
Det kan I selv se på den blå søjle.”

(Søren har sat diagrammet til at gå
helt til 5.000 kr. i lommepenge,
og dermed ser stigningen på 50 kr.
meget lille ud.)

“Nej, se her, Søren,
det er jo rigtig meget mere!”

“Det kan du selv se
på vores diagram.”
( Sørens forældre har lavet diagrammet,
så det stiger mere på tegningen,
end lommepengene gør i virkeligheden. )

Det hører i øvrigt med til historien, at Søren nu får 50 kr. mere om måneden.

Til gengæld skal han tømme opvaskemaskinen to gange om ugen. 😉

Af og til “snyder” man, fordi man ellers ikke vil kunne se de data korrekt, som skal fremgå af diagrammet.

F.eks.:
Hvis kursen på en obligation er steget fra 99,5 til 99,8 på en måned, så starter skalaen måske først ved 95 eller måske endda 99.

Sørens diagram

Søren har manipuleret med diagrammet, så hans lommepenge ser meget små ud.
Sørens forældres diagram
Sørens forældre har manipuleret med diagrammet så lommepengene ser meget voldsomme ud.

Hvor "snyder" man med diagrammer?

Nogle gange “snyder” man endda med vilje, fordi man helst ikke vil have, at læseren skal forstå nogle data korrekt, som man ikke er særlig stolt af.

F.eks. hvis kursen på en aktie kun er steget fra 310 til 325 på et år, og man er kommet til at love aktionærerne lidt for meget, så starter man måske først skalaen på diagrammet ved 300.

Andre gange snyder man f.eks. af politiske årsager.
Eksempelvis vil en siddende regering kunne have interesse i, at en stigning i arbejdsløsheden ser så lille ud som muligt, hvorimod de andre partier gerne vil have, at stigningen skal se større ud.