Parenteser

Parenteser kan man fjerne på forskellige måder.

Parenteser med plus kan f.eks. fjernes direkte:

a+(b+c)=a+b+c

Parenteser med minus kan fjernes, hvis der ændres fortegn på alle led inde i parentesen:

a-(b+c)=a-b-c

Man “ganger ind” i parentesen ved at gange med samtlige led:

a*(b+c)=a*b+a*c

Det gælder også, hvis man har to parenteser, så skal alle led i den ene parentes ganges med alle led i den anden parentes.

(a+b)*(c+d)=a*c+a*d+b*c+b*d=ac+ad+bc+bd

Eksempel, hvor vi reducerer udtrykket:

x+2x(x+1)

Først ganger vi ind i parentesen:

x+2x(x+1)=x+2x*x+2x*1=x+2x^2+2x

Herefter lægger vi leddene af samme type sammen:

x+2x^2+2x=2x^2+3x

Læg i øvrigt mærke til, at vi gangede ind i parentesen først.

Regnearternes rækkefølger gælder naturligvis også inden for bogstavregning.