Matematisk ordbog Kontakt Opret bruger
Login

Realkreditlån

Tilbage til ordbog
Realkreditlån er en speciel type lån, som kun fås mod at give et realkreditinstitut sikkerhed i fast ejendom.

Hvis man f.eks. skal købe et hus, så vil man typisk ikke have alle pengene selv, men bliver nødt til at låne nogle af dem.

Derfor kontakter man et realkreditinstitut som f.eks. Nykredit, Totalkredit, Realkredit Danmark, DLR Kredit eller lignende.

Der findes mange forskellige typer realkreditlån både med fast og variabel (skiftende) rente og med eller uden afdrag.

Realkreditlån betales som regel tilbage over en periode på 20-30 år.


Eksempel:

Et hus koster 1.000.000,- og det er muligt at låne 80% (800.000,-) af købesummen i et realkreditinstitut.

Resten må man enten låne af sin bank eller selv have sparet op.

Købesum: 1.000.000,-

Heraf

Realkreditlån: 800.000,-

Banklån: 150.000,-

Egen opsparing: 50.000,-